Skagen Trådindustri’s arbejde med FN’s 17 verdensmål
FN’s 17 verdensmål har fyldt og fylder stadig meget i snakken omkring bæredygtighed. Både hvad angår vores klima, men også omkring vores sociale forhold. Derfor har vi forsøgt at sætte FN’s 17 verdensmål i handling. Vi har nemlig alle en forpligtelse til at have det med i vores overvejelser og tanker i dagligdagen. Derfor har vi af den grund også undersøgt grundigt hvordan vi som virksomhed kan være med til at bakke op om disse mål, og derved bidrage til at verden bliver et bedre sted.
Vi har derfor valgt at arbejde videre og mere konkret med to af de 17 verdensmål. Disse to mål indeholder tiltag som vi, som virksomhed, allerede arbejder med. Men som vi også har kunne konstatere, at vi kan arbejde yderligere med.
FN’s 17 verdensmål i handling
Mål nr. 12 – Ansvarligt forbrug og produktion
Vi forsøger at optimere vores produktion, så vi opnår et ansvarligt forbrug og produktion. Dette sker bl.a. gennem at minimere vores spild mest muligt. Derfor er det kun vores mest gængse produkter, som lagerføres.
Det miljøfarlige affald, der forekommer, bliver håndteret på en forsvarlig og miljøkorrekt måde. Dette er for eksempel armeringsstål som er behandlet og legeret på forskellige måder. Det bliver afhændet til partnere, som håndterer materialerne korrekt i forhold til indholdet i legeringerne af stålet, således at vi minimerer risikoen for at farlige stoffer ender i miljøet.